23948sdkhjf

Smarte svindlere angriber godtroende koncerner

De it-kriminelle er blevet mere organiserede.
Fænomenet ceo fraud – direktørsvindel – har længe været et stort problem i udlandet, men nu er de it-kriminelle også gået til angreb på danske virksomheder, som de forsøger at narre til at overføre store millionbeløb til udlandet under foregivende af for eksempel at repræsentere koncernens hovedsæde, skriver Politiken tirsdag.

Alene i de første 6 måneder af 2016 har danske banker kendskab til mindst 92 angreb, hvor it-kriminelle har forsøgt at lokke 190 millioner kroner ud af virksomhedernes pengetanke, viser en helt ny opgørelse fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

- Det er et tydeligt tegn på, at de it-kriminelle bliver mere organiseret. Angrebene mod virksomheder kan være meget velarrangerede, og ofte kan man se, at de kriminelle har holdt øje med virksomheden for at ramme dem, når de er mest sårbare, og direktøren eksempelvis er på ferie, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finansrådet, til Politiken.

Ifølge rådets undersøgelse er det dog med bistand fra bagmandspolitiet lykkedes at redde pengene i langt de fleste sager, så det samlede tab i 2016 trods alt begrænser sig til 60 millioner kroner.

De registrerede svindelsager er formentlig kun toppen af isbjerget, for mange virksomheder vælger selv at dække tabet og ellers holde mund.

Det er ikke god reklame over for investorer, ejere og offentlighed at tabe millioner på svindlere, der burde være fanget og afsløret i firmaets interne sikkerhedsprocedurer.

- De her svindlere er topprofessionelle, de ved alt om den virksomhed, de angriber – hvilke firmaer der kunne være mulige opkøbsemner – og så udsøger de en medarbejder i organisationen, der har retten til at overføre penge uden at sidde helt oppe i toppen af ledelseshierarkiet, siger bagmandspolitiets ansvarlige chef, fungerende politiinspektør Thomas Anderskov Riis, til Politiken. Han erkender, at det endnu ikke er lykkedes at fange én eneste af de kriminelle bagmænd.

Også Dansk Industri er opmærksom på problemet.

- Det er helt afgørende at forebygge de falske overførsler, fordi det kan være vanskeligt at få pengene tilbage, hvis de først er overført og endt i et land, hvor vi ikke kan komme til dem, siger branchedirektør Adam Lebech, DI Digital, til Politiken.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094